Oplever du modstand – eller har du bare overset noget vigtigt?

Der bliver ofte talt om modstand mod forandring – som om det er et uundgåeligt vilkår, der følger med ethvert projekt.

Men hvad nu hvis det slet ikke er modstand?
Hvad nu hvis det handler om noget helt andet?

I ChangeBlocks tror vi ikke på modstand som en grundtilstand.
Vi tror på, at modstand er et signal. Et feedback-loop. Et tegn på, at noget mangler – retning, mening, energi, ejerskab.

Modstand er sjældent problemet – det er symptomet

Som Jeroen Kraaijenbrink skriver, handler de fleste fejlslagne forandringer ikke om modstand, men om forkerte prioriteringer.

For at lykkes med en forandring skal du balancere fire typer initiativer – og det er ofte, når én af dem bliver overset, at du møder det, vi kalder “modstand”:

🔹 Quick Wins
Små, synlige forbedringer, der skaber fremdrift og god vilje.
→ Hvis de mangler, kommer der aldrig rigtig momentum.

🔹 Critical Steps
De nødvendige grundelementer, der muliggør resten.
→ Hvis de bliver sprunget over, vælter det senere.

🔹 Energy Boosters
Initiativer, der skaber begejstring og holder energien oppe.
→ Hvis de mangler, går luften ud af ballonen.

🔹 Major Leaps
De dybe, strukturelle ændringer, der for alvor flytter noget.
→ Hvis de ignoreres, ændrer vi i virkeligheden ingenting.

Modstand opstår, når mennesker mangler retning, bliver overset, mister energi – eller når ingen tør tage det store spring.

Så hvad gør vi i stedet?

I stedet for at “lede modstand” fokuserer vi i ChangeBlocks på at:

√ Skabe mening og retning tidligt (fx med Unlock the Why)
√ Afdække barrierer og finde løsninger, før modstanden opstår (Unlock the Path)
√ Identificere gevinster og tydeliggøre, hvad vi får ud af det (Unlock the Value)
√  Få de rigtige aktører med i tide (Define the Players)

Vi spørger ikke: Hvordan håndterer vi modstanden?
Vi spørger: Hvad forstår folk endnu ikke? Hvad mangler de? Hvad giver ikke mening?

Og vi står ikke alene

Mange andre teorier og modeller støtter den tilgang:

  • ADKAR bygger på ideen om, at mennesker modarbejder det, de ikke forstår – ikke forandringen i sig selv.
  • Fair Proces-tankegangen fra fx Vestergaard m.fl. viser, at involvering og mening reducerer modstand markant.
  • Prosci’s Best Practice-undersøgelser understreger, at aktivt sponsorengagement, mellemledere og åben kommunikation er afgørende for at skabe følgeskab.

Forandringer lykkes ikke, når vi kæmper mod modstand.

De lykkes, når vi forstår, hvad der ligger bag – og reagerer på det.

Vil du arbejde med forandring på en måde, der skaber retning, energi og fremdrift – i stedet for modstand?

Så tag et kig på ChangeBlocks. Du får konkrete værktøjer, der hjælper dig med at forstå, planlægge og lede forandringer med struktur og mening.

Læs også ...

Hvem sørger for, at jeres nye løsning faktisk bliver brugt?

Det kan lyde som et simpelt spørgsmål – men det er ofte der, det går galt. Forandringsledelsen er planlagt, projektet leverer, og go-live er i kalenderen. Men hvem oversætter løsningen til hverdagen? Hvem sørger for, at kollegerne forstår, accepterer og anvender det nye i praksis? Og hvem griber det, når

Læs mere »

Glemmer vi, hvem forandringen egentlig er til for?

Har du oplevet, at en styregruppe diskuterer PROJEKTETS fremdrift, risici og gevinster – men glemmer, hvem projektet egentlig er sat i søen for? Det er desværre ikke unormalt. Projektet ender med at få hele ansvaret for succes – også selvom implementeringen og især forankringen ligger hos resten af organisationen. Vi

Læs mere »